Skift af (bagerste) hjulbolte på min Ford A

Denne artikel skal ses som et forslag til, hvordan man skifter (de bagerste) hjulbolte, og ikke den endegyldige sandhed.

Jeg måtte i foråret indse, at gevindene på Ole-Henrys bagerste hjulbolte var så dårlige, at de stod overfor en udskiftning. 

Jeg have hørt flere forskellige forslag på, hvordan jeg kunne gøre gevindene brugbare (i en periode, i hvert fald), såsom at stukke boltene med en stor hammer eller svejse mere materiale på boltene, og skære gevindene op igen, eller at bruge noget pakgarn (af typen, man bruger til vandrørssamlinger), når jeg satte hjulmøtrikkerne på. Ingen af dem lød dog særligt tiltalende…

Da jeg henvendte mig i klubben en tirsdag aften, fik jeg ad vide, at Per Frederiksen (A100) havde haft et lignende problem på sin bil, hvortil han havde fået hjemkøbt et fræseværktøj – et hult bor, om man vil – som han og reservedelslagerforvalter Henrik Thostrup efterfølgende blev enige om, at reservedelslageret kunne købe og have liggende, så andre medlemmer kunne låne det, når de også skulle skifte hjulbolte. Så bevæbnet med et sæt nye, bagerste hjulbolte og omtalte værktøj, mente jeg, at jeg var tilstrækkeligt rustet til opgaven.

Oprindeligt er hjulboltene stukket, så der vejnes en krave på forsiden af bolten, og bolten på den måde virker som en nitte for at nitte tromle og nav sammen. Et sted på nettet beskrev, at der kræver en 40 tons hydraulik presse, som jeg ikke har adgang til.

Nedenstående billede beskriver den oprindelige fremgangsmåde, hvor det gule område er hjulbolten, det grønne er bremsetromlen, det blå er navet og det lilla er pressedornen, der vejner kraven på hjulbolten.

Den fremgangsmåde, jeg brugte, var at afmontere tromlerne, spænde dem op i en søjleboremaskine og, ved hjælp af fræserens indvendige hul, fange bolten og derefter fræse kraven på boltens forside kraven – og desværre også noget af tromlen – væk. Derfor er det vigtigt, at man tager så lidt som muligt (2-3mm i mit tilfælde), da man på den her måde svækker bremsetromlen!

Nedenstående billede beskriver fremgangsmåden med at fræse kraven væk, hvor det gule område er hjulbolten, det grønne er bremsetromlen, det blå er navet og det røde er fræseværktøjet, der fjerner kraven på hjulbolten.

Resultatet bliver så, at der kommer en skarphjørnet reces i tromlen!

Når kraven er væk, kan den gamle bolt slås ud med en hammer- husk en hul understøtning, så navet ikke ødelægges! (Jeg brugte en gammel top, som den gamle hjulbolt kunne falde ned i.)

Den nye hjulbolt kan nu monteres bagfra og svejses fast til navet – jeg brugte en stak spændeskiver og en hjulbolt til at trække bolten an på forsiden. På billedet herunder er de første to bolte svejst fast på navet:

Jeg valgte dog at beholde den sidste hjulbolt med det bedste gevind i, for på den måde at holde tromle og nav nittet sammen. Man kan nok også svejse tromle og hjulbolt på forsiden, men det har jeg valgt ikke at gøre. Hvis man gør det, vil jeg dog anbefale, at man spænder de to nærmeste bolte fast med en stak spændeskiver, og stadig holder den sidste hjulbolt i, indtil de fire andre er svejset i på begge sider.

De hjulbolte, jeg købte af Henrik i klubben, er en smule længere end originalt, da de er beregnet til at montere på støbejernstromler. Derfor vil jeg anbefale, at man samtidig montere koniske skiver under hjulmøtrikkerne, som så kan deformere i stedet for hjulmøtrikken – klubben sælger dem i rustfast udgave.

HUSK- det er kun en reperationsløsning!

Vær opmærksom på, at den overstående løsning (med svejsning af hjulbolten til navet) ikke er den bedste løsning, da man ikke længere kan skifte hjulboltene, uden at skulle slibe svejsningen af navet - hvorfor man får slebet noget af navmaterialet også.

En bedre løsning er - uden tvivl - at nitte tromler og nav sammen, som de var fra fabrikken. Den operation er godt beskrevet her: 

http://www.fordgarage.com/pages/swaging.htm 
Men det kræver en hydraulikpresse, som er større end dem, jeg havde adgang til på det tidspunkt.

 

Problemet med værktøjet - og hvorfor jeg nok køber et selv og laver om...

Man tager en ikke uvæsentlig del af tromlens materiale af, fordi fræseren er skarpkantet! Derfor vælger jeg nok at købe en fræser selv, og får slebet den konisk, så man ikke fræser andet end kraven fra hjulbolten væk - som det også ses på billederne fra ovenstående link.

Værktøjet kan købes her: http://www.goodson.com/Brake-Drum-Swedge-Cutting-Tool/http://www.macsautoparts.com/ford_model_a/model-a-ford-wheel-stud-and-hub-bolt-removal-tool-for-1-2-studs-carbide-tipped.html?crosssell=Homepage_Featured_Category_Tools%2C+Paint+%26+Restoration

Hvad der ledte op til operationen...

Efter sæsonnens første ræs- der samtidig var premieren på Dirt&Dust, et rundt-om-værkstedet-hvem-er-hurtigst-ræs, arrangeret af en fra Jalopies klubben- kørte højre baghjul, som om det var ekset. Det viste sig dog at være 4 af hjulboltene, der havde løsrevet sig, fordi de havde deformeret i konussen, der ellers skulle ligge an mod fælgen.

Flere af møtrikkerne var endda rustne på konussen, så de har ikke ligget an længe!

Om det skyldes at møtrikken var lavet af noget dårligt materiale, at hullerne i fælgene ikke længere er glatte i konussen, eller om at det var de dårlige gevind på hjulboltene, ved jeg ikke- men de blev ihvertfald skiftet, og for at undgå, at det sker lige foreløbig, har jeg nu de førnævnte koniske skiver under hjulmøtrikkerne, og det gør, at min møtrikker ser ud til at lægge an hele vejen rundt på konussen.

Write a new comment: (Click here)

SimpleSite.com
Characters left: 160
DONE Sending...
See all comments

| Reply

Latest comments

27.12 | 22:29

Hallo Again i found the oilpan for the engine i do have a extra crank any blocks around?
Kind regards!
Mats

...
31.01 | 00:54

Hey Dannerr, It was justy a passing thought about the HC head, I will prpbably leave it as it is , I only use it around here, I dont go on any tours. Thanks ...

...
30.01 | 09:05

Functionwise the B-carb on the G28T should work fine, but you'll be able to get more power out of it, if opted to other carbs. :)

...
30.01 | 09:03

Looks are important- and the look of an original is gone, if mounted with downdraft carb(s).
I have seen dual updraft manifolds, which is a bit of both worlds.

...
You liked this page